Foredrag
Musikalsk foredrag i København og resten af landet
Et foredrag kan udspille sig på mange måder. Det kan få os til at tænke, til at grine – eller måske til at mærke en tåre i øjenkrogen. Når musikken får lov til at blive en del af fortællingen, åbner der sig et rum, hvor ordene ikke står alene, men bæres af rytmer og melodier.
Et foredrag i København og resten af landet med en musikalsk vinkel er både inspirerende, underholdende og fællesskabsskabende – uanset om det er til en virksomhed, en organisation eller en privat forsamling.
Her er det ikke kun de enkelte historier, der taler. Det er musikken, der løfter fortællingen og skaber en stemning, hvor publikum mærker glæden og samhørigheden i øjeblikket.
Når ord bliver til oplevelser og giver efterklang
Et musikalsk foredrag er en oplevelse, hvor sang, fortælling og nærvær smelter sammen til et helhedsbillede. Publikum bliver ikke blot tilhørere, men deltagere i en rejse gennem historier, melodier og følelser.
Denne form for foredrag egner sig til alt fra intime aftener i mindre grupper til større arrangementer i organisationer eller virksomheder, der ønsker et anderledes indslag. Musikken fungerer som bindeled og giver plads til refleksion, grin og eftertanke – alt sammen i en atmosfære, der føles personlig og inkluderende.
Hos mig Nicolaj Holmboe – Musikalsk Playmaker kan et foredrag i København eller i en by nær dig også kombineres med inspirerende workshops, engagerende teambuilding eller interaktive sessioner med fællessang. Det skaber en oplevelse, der rækker ud over det klassiske foredragsformat.
Folkeoplysning | Højskoler | Foreninger | Efterskoler
Foredrag om livet
It’s my life
Læs mere
Foredraget sætter fokus på, hvordan unge mennesker kan være med til at skabe, sætte retning og tage ansvar for deres eget liv.
Vi har kun et liv, og der er meget at skulle forholde sig til som ung. Det er mange spørgsmål, fx: Hvad er det, der motiverer mig? Hvordan håndterer jeg tanker og finder ro i en hektisk hverdag? Hvordan styrker jeg mit selvværd? Hvordan kan jeg finde ud af, hvem jeg gerne vil være?
Samtidig stilles der skarpt på venskaber og betydningen af at indgå i meningsfulde relationer og fællesskaber.
Foredraget bliver krydret med en række vedkommende fællessange, som perspektiverer de forskellige emner. Fællessangen er også med til at forbinde de unge mennesker og derigennem skabe grobund for trivsel.
Nyt liv i højskolesangbogen
Læs mere
Vi dykker ned i den 19. udgave af Højskolesangbogen, som udkom i 2020. Den rummer såvel tradition som fornyelse i de 601 sange, der er repræsenteret. Der er kommet 151 nye titler med, mens 122 er gledet ud. Der har været offentlige diskussioner om både til- og fravalg af sange, og flere af medlemmerne af sangbogsudvalget har oplevet trusler i e-mails og personlige breve.
I foredraget lægger jeg op til fællessang gennem en række nedslag i nye Højskolesangbog, og samtidig bliver sangene og udgivelsen perspektiveret på forskellig vis.
Mit liv i Berlin
Læs mere
Jeg har levet cirka 10 % af mit liv i Berlin, og det, der trækker op, er årene fra 2014 – 2018, hvor jeg boede der fast. Den øvrige del begynder med familiebesøg fra 1971 og frem og suppleres med de mange andre ture til byen. Foredraget er en personlig fortælling om mit liv i Berlin og om hvordan, jeg har oplevet og forstået byen gennem et halvt århundrede. Der er tale om en tur gennem byen til de steder, der har særlig betydning for mig – også set i en historisk sammenhæng. Fortællingen kædes sammen af en række sange om Berlin, som jeg synger på originalsproget, hvilket også er en form for kærlighedserklæring til byen. Der er derfor tale om et medrivende, swingende og stærkt personligt foredrag.
Ich hab’ noch einen Koffer in Berlin.
At leve livet
Læs mere
Livet er forudbestemt. Vi ved ikke, hvor længe, det varer. Men vi ved, det slutter en dag!
Med det in mente er det interessant, at vi selv kan have indflydelse på, hvordan vi gerne vil leve vores eget liv. Velvidende, at der kan komme ting ”udefra”, som vi ikke har indflydelse på.
Det er altså op til os selv at være med til at forme det liv, vi gerne vil leve.
Uanset, hvor vi er i livet, giver det mening at reflektere over, hvordan vi vil ”udnytte” tiden, mens vi er her.
Foredraget er garneret med en række relevante og vedkommende sange om livet.
Hvis livet var en musical
Læs mere
Willkommen. Bienvenue. Welcome.
I dette foredrag bliver en række af livets store temaer udfoldet og perspektiveret gennem sange fra danske, nordiske og internationale musicals.
Temaerne spænder over tro og tvivl, håb og længsel, drømme og valg, livet og døden, glæde og sorg, kærlighed og had, frygt og mening etc.
Sangene, som normalt er en del af handlingen i en given musical, bliver taget ud af deres kendte rammer, og på den måde får de nyt liv gennem nye fortolkninger.
Og det hele bliver bundet sammen af en personlig og nærværende fortælling.
Sangen har humor – en gave til livet
Læs mere
Humør- og hormonbomber.
Sang og humor er meget stærke sociale redskaber og kan samtidig fungere som “overlevelsesstrategier”! Når vi synger, udløser det glædeshormonet dopamin, mens latter frigør endorfiner – og oplever vi det sammen med andre, frigiver det relationshormonet oxytocin.
Der er således mulighed/risiko for både humørbomber og hormonbomber, når jeg med en række humoristiske sange kaster lys over, hvordan latter, sang og humor kan fungere som kommunikation og fælles reference, og målet er selvfølgelig, at vi både synger og griner sammen.
Foredrag om musikalske liv
Fra Melodunte til Eurovision
Læs mere
Det danske Melodi Grandprix har gennem årene budt på rigtig mange ørehængere, som folk i alle aldre kan synge med på. Danmark har også vundet den internationale Eurovision Song Contest flere gange. Foredraget dykker ned i fortællingen om stjerner og vandbærere, men kommer også ind på de skæbner, der har været gennem tiden. Der bliver rig mulighed for at synge med på de mange kendte – og mindre kendte – sange undervejs.
Denmark: 12 points!
Thank You For The Music
Læs mere
Hør historien om det musikalske makkerpar, Björn Ulvaeus og Benny Andersson.
Udover at være halvdelen af ABBA har de også sat andre store musikalske aftryk bl.a. inden for musicalgenren med Chess og Kristina från Duvemåla.
Foredraget hylder makkerparret, der i 2026 har arbejdet sammen i 60 år. Vi får historien om det tilfældige møde og tiden før ABBAs store internationale gennembrud i 1974, hvor de med sangen Waterloo vandt Eurovision Song Contest.
Og så følger vi dem helt frem til i dag, hvor de stadig arbejder sammen om musikalske projekter. Björn og Benny har skabt en række udødelige klassikere, og deres historie er skildret og dokumenteret i bøger og på film, og så kan man gå på opdagelse på ABBA THE MUSEUM i Stockholm.
I maj 2022 var der premiere på koncerten ABBA VOYAGE, hvor de fire medlemmer optræder digitalt – som Avatars – på scenen med fysiske musikere. De udvisker her grænserne mellem det fysiske og det digitale i en spektakulær oplevelse.
Kom med på rejsen, hør og syng med på sangene, så vi sammen kan sige:
Thank You For The Music til Björn og Benny.
Vuffeli-Hvalborg
Læs mere
Det populære orkester turnerede i næsten 40 år, men da forsangeren, Michael Bundesen, i 2011 fik en blodprop, ophørte koncerterne. Og Bundesen gik desværre bort i 2020.
Tidligere medlemmer spiller dog fortsat Shu-bi-dua-numre i Shu-bi-dua 2.0, så sangene lever i bedste velgående – også i ”Shu-bi-dua The Musical”, der havde premiere i 2015 samt i en række andre orkestre der har kastet sig over de mange skønne sange.
Vi kommer hele vejen rundt om Shu-bi-dua – på godt og ondt: Kreativiteten, konflikterne, kollektivet, musikken, humoren og teksterne mv. i en god vekselvirkning mellem fakta og anekdoter.
Foredraget bliver krydret med en perlerække af de finurlige sange, så der bliver spillet op til fællessang undervejs. Måske er din yndlingssang også med…!
Piano Man
Læs mere
Billy Joel, 50 års jubilæum for albummet Piano Man i 2023, og han rundede selv 75 år i 2024.
Foredraget handler om sangeren og sangskriveren, Billy Joel, der i 1973 for alvor brød igennem med albummet og sangen og ”Piano Man”, som skildrer hans egne oplevelser som bar-pianist i Los Angeles.
Siden er det blevet til en perlerække af pop/rock sange bygget på gode fortællinger og dejlige melodier som fx: Just The Way You Are, Honesty, New York State Of Mind og Leningrad.
Billy Joel har solgt over 150 millioner albums, spillet et utal af koncerter, og han har 23 Grammy-nomineringer bag sig. I de senere år har han kastet sig over at komponere klassisk musik.
Kom tættere på musikeren, mennesket (på godt og ondt) og historiefortælleren fra New York og oplev de fantastiske sange i et passioneret foredrag.
Your Song
Læs mere
I 2022 kunne komponisten, pianisten og sangeren Elton John fejre 75-års fødselsdag.
I 2019 fik filmen Rocket Man premiere, hvor biografgængerne fik et indblik dele af Elton Johns liv. Hør en fortælling om flere sider af hans liv og et udvalg af de mange sange, han har skrevet.
Jeg har i over 20 år fortolket Elton Johns sange i forskellige konstellationer, og passionen for musikken har nu også resulteret i et foredrag – med sang i. Kom tættere på mennesket Elton John – og nyd de skønne sange
Spændende foredrag der samler og inspirerer
Når hverdagen kører i faste rammer, kan et foredrag være et kærkomment pusterum. Et oplæg, der ryster lidt op i tankerne, giver energi og måske endda nye perspektiver. Netop derfor vælger mange at arrangere spændende foredrag i København eller i en anden by, når de vil samle medarbejdere, foreninger eller private netværk om en fælles oplevelse. I kan også booke et foredrag om trivsel på arbejdspladsen hos Nicolaj Holmboe.
Et foredrag kan både være underholdende og alvorligt, men med musikken som medspiller skabes en balance, der appellerer til alle. Publikum inviteres til at lytte, reflektere og deltage – uden at det føles tungt eller teoretisk. Et musikalsk foredrag kan blandt andet være:
- Et syng-med-foredrag, hvor publikum aktivt deltager
- Et koncertforedrag, hvor musik og fortælling smelter sammen
- Et temaforedrag, skræddersyet til en særlig anledning eller organisation
Uanset form giver det en oplevelse, der både styrker fællesskabet og efterlader et indtryk, der varer ved. Book et spændende foredrag hos mig i dag.
Virksomheder | Organisationer | Konferencer | Events
Foredrag om fællesskab, trivsel og humor
Musik og fællessang på arbejdspladsen
Læs mere
Med et humoristisk glimt i øjet sætter syng-med-foredraget fokus på, hvordan musik og fællessang kan bidrage til et positivt for både for den enkelte og for fællesskabet. Hele foredraget bliver bundet sammen af nøje udvalgte sange, der bidrager til at belyse og perspektiver temaerne. Vi møder forskellige personlighedstyper – på godt og ondt. Foredraget tager også afsæt i, hvordan vi kan være opmærksomme på at have balance i hverdagen for at skabe muligheder for trivsel og et meningsfuldt arbejdsklima . Det sker gennem præsentation af forskellige redskaber, som man kan bruge med det samme.
Trivsel på arbejdspladsen
Læs mere
Når vi retter fokus mod det poetiske, giver det mulighed for at forstå, hvordan musik og fællessang kan bidrage til at styrke trivsel og arbejdsglæde i en organisation. Vi opbygger et fælles sprog, der tager udgangspunkt i de sange, der siger noget om livet og mennesker.
Humor på arbejdspladsen
Læs mere
Sang og humor er meget stærke sociale redskaber og kan samtidig fungere som “overlevelsesstrategier”!
Når vi synger, udløser det glædeshormonet dopamin, mens latter frigør endorfiner – og oplever vi det sammen med andre, frigiver det relationshormonet oxytocin.
Der er således mulighed/risiko for både humørbomber og hormonbomber, når jeg med en række humoristiske sange kaster lys over, hvordan sang og humor kan fungere som kommunikation og fælles reference, og målet er selvfølgelig, at vi både synger og griner sammen.
Mine kunder siger...
TUSIND MANGE TAK for et helt fantastisk og musikalsk foredrag i dag!
Det var så spændene, inspirerende og virkelig godt! Jeg har nydt hvert et sekund af det, og hver eneste sang!
Til alle kan varmt anbefales jeg har hørt det ene foredrag om unge mennesker så godt og musikken er helt fantastisk – så book ham og bliv inspireret fantastisk musiker og ikke mindst et fantastisk menneske
Stor tak for din turné i Vendsyssel! Tak for dit foredrag med sang i, som over 600 deltagere i FOF Højskolerne fik glæde af at opleve premiere på.
Et fantastisk godt foredrag og skønne syng-med-sange, vil varmt anbefale dig Nicolaj til andre og så synger du ovenikøbet godt.
Ja, tak for et super godt foredrag og sange der passede til. Flere tilbagemeldinger om, at det var lige det der var brug for efter flere Corona-nedlukninger.
Tak for et skønt indslag, hvor hele salen var med og vi fik grint, sunget og rørt os lidt.
Det var en rigtig god oplevelse at have dig forbi. Og de 145 glade FOF’ere var meget begejstrede.
Nicolaj Holmboe – book et foredrag i København eller i en by nær dig
Bag de musikalske og sjove foredrag står jeg, Nicolaj Holmboe:
“Min tilgang gør, at et foredrag med mig i København aldrig bliver en standardløsning. Hvert forløb tilpasses efter målgruppen – uanset om det er en virksomhed, en organisation eller en privat kreds. Resultatet er en oplevelse, der føles både vedkommende og unik.”
Selvom jeg har base i hovedstaden, tilbyder jeg naturligvis ikke kun foredrag i København. Mine musikalske foredrag kan bookes over hele landet – fra større konferencer til intime private sammenkomster. Fælles for dem alle er, at musikken og fortællingerne skaber nærvær, glæde og fællesskab.
Jeg tror på, at når vi tør dele både det alvorlige og det sjove, opstår de øjeblikke, publikum husker. Det er i det møde, hvor musik og fortælling smelter sammen, at vi sammen kan finde noget genkendeligt – og måske også noget nyt.