”Du må ikke tænke på en rød appelsin” – du ved helt sikkert, hvad der sker: Du tænker på en rød appelsin. Vores hjerne vil gerne danne billeder, men har svært ved at forholde sig til det lille ord ”ikke”. Det er altså vanskeligt at konstruere et billede af det, du ikke må tænke på. Hjernen danner hurtigt og umiddelbart et billede af den røde appelsin først, og derefter skal den bruge meget energi på at ophæve billedet igen. I et spil som håndbold skal man ofte tage hurtige beslutninger og forholde sig til, hvad trænere eller medspiller siger. Man kan således hjælpe hinanden – og hjernen – til at være mere direkte i kommunikationen med positive adfærdstermer: Skyd oppe i målet (du skal ikke skyde nede), bliv tilbage (du skal ikke gå frem) osv.

Jeg har siden 2017 været gennemgående underviser og facilitator på DanskHåndbolds Talenttræneruddannelse (TTU), som er et forløb, der strækker sig fra august til maj med opstart hvert andet år. TTU 2025/2026 var således mit femte hold. Da de vordende talenttrænere i maj 2026 mødte op i Vildbjerg til det afsluttende modul, som har fået undertitlen ”Feedback Festival”, havde de forinden skrevet og sendt deres personlige Talenttrænerfilosofi til mig. ”Feedback Festival” går ud på, at trænerne fremlægger og får lærende feedback på tre dele: Håndbold, Fysisk træning samt Trænerrollen og ledelse. Sidstnævnte tager afsæt i talenttrænerfilosofien og er således mit faglige område. Der er fem minutter til en mundtlig fremlæggelse, og herefter to gange fem minutter med henholdsvis nysgerrige spørgsmål til refleksion og feedback til selve fremlæggelsen (performance). Det er medkursisterne selv, der står for begge dele. Alle er således ”i aktion” undervejs. Jeg sætter blot rammen og styrer tiden.

Det er en fornøjelse at opleve, hvordan kursisterne bruger de teorier, værktøjer og redskaber, vi har arbejdet med undervejs i forløbet. Vi har haft tre samlinger i løbet af efteråret. Her har vi forsøgt at inspirere, øve og skabe refleksion. Selve muligheden for læring har ligget mellem modulerne, altså når kursisterne har haft lejlighed til at afprøve tingene hjemme i klubberne.

En del af den samlede læring inden for Trænerrollen og ledelse er det, der fremgår af den persolige Talenttrænerfilosofi. Der er flere ting, jeg indholdsmæssigt er glad for. Der er håb forude. Jeg oplever, at de vordende talenttrænere forholder sig til nyere viden og forskning inden for talentudvikling. Der var heldigvis en stor fællesmængde, som jeg fremlagde for kursisterne og vil skitsere nedenfor med udvalgte anonymiserede citater:

• Relationer. Relation før præstation. Menneske før spiller. Hele mennesker – på og uden for banen.

• Tryghed – en forudsætning for læring/udvikling. Der er læring i ”fejl”. Mod til at træffe beslutninger. At turde. At kunne tænke selv.

• Trivsel skaber mulighed for udvikling. Udvikling før resultater. Skabe frirum. Konstant spændingsfelt mellem præstation og trivsel.

• Udvikling. Jeg tør godt tilsidesætte kortsigtede resultater og udskifte dem med langsigtet udvikling.

• Fællesskabet – sjov og glæde. Ingen over holdet. Klubmiljøet – miljøet mellem trænere. Være der for hinanden. Øge klubånden.

• Rollemodeller – med afsæt i værdier. Inddrage spillerne. Feedback. Skabe refleksion.

• Kultur er ikke bare noget, vi taler om – det er noget, vi gør hver dag. Kultur som fundament for udvikling. Kulturel leder og læringsleder.

• Mod. Jeg har oplevet, hvor meget man kan rykke sig, når man er åben og ærlig og TØR tage imod input fra andre.

• Ærlighed. At jeg har meget mere at lære, end jeg troede.

• Fælles værdier. Et eksempel på dette oplevede jeg her på TTU, hvor vi som hold skulle formulere, hvilke værdier der skulle kendetegne os – for efterfølgende at skulle skrive en sang. De værdier, vi endte med, var ikke nødvendigvis dem, jeg individuelt vægtede højest, men de var fælles og accepteret af alle. Netop derfor fik de reel betydning i praksis.

Jeg udfordrede og opfordrede afslutningsvis til, at kursisterne skulle forsøge sig med en lærende gennemskrivning af deres Talenttrænerfilosofi, når de kom hjem. Det gjorde jeg, fordi jeg oplevede, at mange brugte det lille ord ”ikke”, når de skrev, hvad de gerne ville. Fx, ”Jeg vil ikke bare have spillere, der kan skyde hårdt”. ”Jeg tror ikke, at talentet udelukkende kan defineres ud fra det spillemæssige niveau.” ”Tempo handler ikke kun om fart.” ”Man skal ikke sige ikke”
Der blev retteligt fulgt op med noget mere konkret i efterfølgende sætninger. Min pointe var og er, at det er muligt at blive endnu skarpere i kommunikationen, hvis man fokuserer på noget konkret – både skriftligt og mundtligt.
Den sang – og mange andre – havde kursisterne hørt undervejs. Det blev dog tydeligt for mig, at der fortsat er udviklingspotentiale i forhold til, at ”Man ikke skal sige ikke”.

Tak til kursisterne for interesse, nysgerrighed og læringsparathed og tak til @DanskHåndbold og @Ulrik Jørgensen samt øvrige bidragsydere for et udviklende og meningsfuldt forløb. Vi ses ude i hallerne!

Holmboe