Jeg spiller op for at gøre andre gode – fordi fællessang gør en forskel…!
Som musikalsk playmaker er mit særlige DNA, at jeg bruger fællessang og musik som mine midler til at understøtte de enkelte forløb. Jeg tager afsæt i min baggrund i musikkens og sportens verden, og derved fremkommer min titel som musikalsk playmaker.
Fællessang giver et bedre samarbejde og en sundere forretning
Musik og fællessang kan frigøre glædeshormonet dopamin og relationshormonet oxytocin. Ifølge sundhedsvidenskaben er der seks grunde til, at vi burde synge mere med hinanden:
- Det udløser gode signalstoffer i kroppen
- Det er godt for kroppens fysik
- Det er god mental træning
- Det beroliger sindet
- Det får os tættere på hinanden
- Det giver konkurrencefordele
Når jeg spiller op for at gøre andre gode, handler det om tre ting:
FÆLLESSANG er en disciplin i sig selv, hvor det vigtige er at synge sammen. Samtidig er fællessang mit DNA og særlige virkemiddel i mine øvrige aktiviteter.
FOREDRAG er min passion for at fortælle historier, og alle mine foredrag indeholder sange, som binder fortællingen sammen. Jeg lægger for det meste op til fællessang, men nogle gange er man også bare med på en lytter eller “nynner”.
FÆLLESSKAB er min vinkel på teambuilding, hvor deltagerne selv arbejder sammen om at skrive en sangtekst og dermed er med til at skabe noget fælles. Det er ofte med afsæt i opgaver af mere procesorienteret karakter. Og her kunne den kreative proces fx munde ud i en sang og forankring af værdier i organisationen, som så bliver til fællessang.